Træt af at lede efter kunder?

Nyt GRATIS søgeværkstøj har set dagens lys

Har du hørt om Branchepuls? Nej? Så kunne det være du skulle spidse ører, for et nyt gratis program er kommet på gaden, og det kan faktisk revolutionere måden at finde nye erhvervskunder på.

Branchepuls er et program og en datafil du ligger ned på din bærbar, og som giver dig ubegrænsede muligheder for at finde præcis den kundetype du efterspørger – uagtet hvad dine søgekriterier er. Du kan søge på alt fra branchekoder til omsætningstal, beliggenhed og ejer info.

Ikke bare endnu en omgang “Krak-look-a-like”

Søgeværktøjet ligner ikke noget jeg har set før, og det kan godt virke lidt overvældende i starten, da brugerfladen er meget ulig hvad man ellers kender til fra diverse søgesystemer. Men hvis man kigger på brugerfladen som en zoomfunktion med en masse filtreringsmuligheder giver det mere mening, og efter 5-10 minutter søger du rutinevant rundt efter de kunder som du efterlyser. Heldigvis ligger der et par informationsvideoer på hvordan du gør.

En klækkelig besparelse forude

Sammenkøringen af CVR registrets informationer, kombineret med skats omsætningstal (på brancheplan) og almindelige adresseinformationer, giver et ret interessant indblik i den enkelte virksomhed eller branche. Dette betyder bl.a. at salgsafdelinger som primært går efter en speciel virksomhedstørrelse, ejerform eller beliggenhed, nu kan sortere alle de kunder fra som ikke er førsteprioritet, og dermed ligge deres tid og energi på de rigtige kunder. Dermed er timers manuelt arbejde med at skulle lave trippelopslag på Krak, CVR og i eget CRM system for den enkelte sælger. En klækkelig besparelse både i mandetimer og arbejdsgang kan spares derude i landets salgsafdelinger med denne her manøvre!

Personligt er jeg ret vild med, at jeg kan finde potentielle kunder i  mit lokalområde, helt ned på branchekodeniveau, og hvor jeg kan gå målrettet efter firmaets størrelse både på antal medarbejdere og gennemsnitlige omsætningstal for branchen. Den slags info kan ingen af de andre online søgebaser give mig- og slet ikke i en og samme søgning!

En mindre hæmsko

Hvis jeg skal sige noget negativt, er det, at det ikke er online system, men skal ligge som et program på computeren hos hver enkelt sælger. Datafilen kræver også manuel opdatering med nogle måneders mellemrum, hvilket vil sige, at sælgerne selv skal downloade en ny datafil og ligge den ind i systemet. En opgave som måske nok kun tager et par minutter pr. person, men dog stadig er manuel. Til gengæld kan det også være en fordel at programmet ligger på sælgerens bærbar, når sælgeren sidder i bilen efter et kundemøde, og vil slå de omliggende virksomheder op, og finde ud af om det er værd lige at banke på dørene. Så er det fedt ikke at være afhængig af dårlige internetforbindelser.

Gratis eller PRO?

Inde for et par uger kommer der en også en betalingsversion af programmet, hvor man får endnu flere informationer og får mulighed for at lave kundelister i Excel format så du kan ligge informationen videre over i dit CRM system (hvis du har sådan et). Men selv med gratis versionen får man smæk for skillingen, så man kan jo passende starte der og se hvordan det virker.

Danske Basic View har udviklet søgeværktøjet Branchepuls. Ønsker man en licensnøgle til PRO versionen, købes den via hjemmesiden.

God tur med salget derude!