Bedste temaer til WordPress 2017
Leder du efter et godt velfungerende WordPress tema?
Her er en liste med de største og bedste temaer jeg har arbejdet med. Alle indeholder de massevis af gode funktioner som du nemt og enkelt kan opsætte med drag’n’drop editors. Det betyder at du kan opsætte dit eget website med masser af flotte effekter, helt uden hverken at være programmør eller CSS-haj!
Antallet af gode temaer til WordPress er enormt. Men for mange er programmering en hæmsko, og derfor har jeg samlet nogle af de bedste og største temaer til dig. Alle er naturligvis i responsive design, så de tilpasser sig alle browserstørrelser og enheder, og er kompertible med Woocommerce (webshop modul). Klik på billederne og se live-versionen af hvert tema med alle de muligheder du har for at opsætte et fantastisk website.
Rigtig god læselyst!
Palmgren Marketing tilbyder rådgivning, websites og grafiske profiler til alle typer virksomheder uden egen marketingfunktion. I samarbejde med dig, finder vi ind til kernen i din virksomhed og sammensætter præcis den pakke som du har behov for at få succes med din markedsføring.
Start med en times gratis rådgivning, og hør hvordan jeg hjælper dig videre! Klik herunder, og jeg kontakter dig.
Her er mine WordPress tema favoritter
-
Enfold
Min ubetingede favorit er Enfold temaet. Jeg har lavet rigtig mange websites med dette tema, og jeg syntes det er utrolig enkelt at arbejde med. Opbygning af undersider og funktioner fungerer effektivt og nemt. Til temaet findes en meget stor samling demo-hjemmesider som du kan hente ned, hvis du ikke har lyst til at starte helt fra bunden. Der er en stor udvidet menu i temaet, så du kan justere stort set alt du kan komme i tanke om af skrifter, størrelser, farver, menuer, sidebarreplaceringer og meget mere. Jeg er utrolig glad for Avanced Editor som er drag’n’drop editoren. Den viser hele indholdet som ligger i de enkelte bokse man opsætter, mens man arbejder på undersiden. Det betyder, at man hurtigt kan overskue sidens indhold og bokse og dykke ned i præcis det element man vil rette i – mange andre editors kun viser elementnavnet, og det kan give en del besvær og forgæves klik. Min egen hjemmeside er i øvrigt lavet i Enfold.
-
Betheme
Jeg har også lavet flere gode websites i Betheme. Temaet kan stort set lige så meget som Enfold. Der er en stor samling på over 230 demo-sites som du kan vælge at benytte, hvis du ikke vil starte fra bunden. Men med en lang række gode elementer, en nem drag’n’drop editor og en stor bunke opsætningsmuligheder i temaet, har du masser af grund til at turde starte “from scratch” og lege dig til et lækkert site.
-
Divi
Divi er også et godt bud på et spændende tema med en masse funktioner. Med drag’n’ drop builder, masser af indstillinger i temaet og mange gode funktioner, har du med dette tema også rige muligheder for at lave et spændende design. Flotte knapper og mange tidsløse og moderne elementer af vælge imellem. Dog er jeg ikke helt så vild med denne builder som med Enfold, men det er nok mere et spørgsmål om tilvænning og en smagsag, hvis jeg skal være ærlig. Prøv selv builderen live ved at klikke på billedet.
-
Avada
Avada er en af de aller største temaer du finder derude, og med over 270.000 solgte temaer, er det også et populært valg. Det har et hav af muligheder med sliders, elementer og indstillingsmuligheder i temaet. Det er nemt at finde rundt og med super mange gode opsætningsmuligheder, er her en stærk kandidat til dit næste tema. Prøv deres live demoudgave og se selv hvor mange muligheder du har. Har du f.eks. brug for et website hvor du skal vise portfolio eller kundecases, kunne Avada godt være et bud!
-
X theme
X The Theme er et nyere men lige så stærkt alternativ som mange af dem ovenover. Med Cornerstone som drag’n’drop builder er her en anderledes opbygning. Programmørerne lover “clean coding” som skulle give bedre load-time, men temaet rummer også gamle kending som Layer slider og intergration med Adobe Typekit. Med andre ord: dette tema rummer en lang række spændende muligheder og mange demoer at vælge imellem.
Vil du selv kigge efter andre temaer?
Har du mod på selv at finde flere eller andre gode temaer, så tag et kig på Themeforest. De udbyder ikke kun temaer, men har også en lang række gode plugins til brug for udbygning af dit website.
I tvivl eller har du brug for hjælp?
Er du i tvivl om hvordan du skal gribe din hjemmeside opgave an, tilbyder jeg en gratis times rådgivning hvor du kan få hjælp til alle de spørgsmål du måtte have omkring website, online markedsføring eller marketing. Det er blot at skrive til mig! Alternativt kan du få endnu mere information omkring gode råd til websites lige her!!
Her er et udpluk af de websites jeg har lavet. Ønsker du et tilbud på et website, kan du få et skræddersyet tilbud på præcis den løsning du har brug for – og som du naturligvis selv kan rette og udbygge efterfølgende!