Meget mere end en HR-chef!

Jeanette Hallundbæk tilbyder gennem Hallundbæk Consult en lang række klassiske HR ydelser og services til større virksomheder såvel som kommuner. Virksomheden udvikler sideløbende med konsulentydelserne, en spændende række ledelsesværktøjer såsom dialogkort, Organisationshjulet og brætspillet Kernespillet. Virksomheden er i konstant udvikling og jeg har været med fra start på langt størstedelen af de grafiske udviklingsopgaver som Jeanette har sat i søen.

Løsning

Da Jeanettes kunder både er at finde i den private og offentlige sektor, var der fra start behov for to budskaber alt efter modtager. Der blev derfor udarbejdet to visitkort.

Udseendet for selve virksomheden skulle derfor være strømlinet, i kølige blå og grønne farver for matche de kundetyper Jeanette arbejder med. Der er lagt vægt på den personlige relation med kunderne og derfor er der billeder af Jeanette på tryk såvel som online. I dag har virksomheden to ben: den HR baserede konsulentdel og redskabs- og spille værktøjerne.

Løbende er der blevet udviklet en lang række tryksager og elementer til brug for salg, promotion, messer, både til tryk og online. Her er et udpluk:

  • visitkort
  • postkort
  • plakater
  • messebannere
  • website
  • virksomhedsfolder
  • brætspil
  • Spille og dialogkort
  • Klæb til vindue