Den nye GDPR lovning 

Nye regler påvirker dit website – Er du klar online?

Du har sikkert for længst hørt om den nye persondatalov (GDPR). De mange nye lovkrav strammer skruen for din virksomheds opsamling, håndtering samt brug af data og her er dit website en vigtig brik. Derfor har du, som stor set alle andre virksomheder, behov for en række lovpligtige ændringer på dit website for at kunne overholde GDPR. Jeg tror de fleste af os sveder i varmen over al den dokumentation og skriverier som denne lov har medført, så jeg har besluttet mig for at gøre en lille del af de samlede poster nemmere for dig. 

Hvis du har haft svært ved at gennemskue hvad der skal til online, kan jeg godt forstå dig! De har virkelig ikke gjort det nemt for os og jeg tør godt indrømme, at vi er mange som endnu ikke helt har 100 % styr på detaljerne (for hvem har det?), men herunder er en plukkeliste med de krav som hjemmesiden skal indeholde.

For at overholde de nye lovkrav, bør du have følgende lavet på dit website:

  • Oprettet en ny underside som beskriver din datapolitik for din virksomhed
  • Beskrevet din cookiepolitik
  • Opsat en cookie popup som giver besøgende mulighed for at til- og fravælge hvilke cookies de vil acceptere
  • Opdateret din footer med links til data- og cookiepolitik
  • Har du ikke allerede en underside med handels- og betalingsbetingelser, bør du overveje at få dem opsat samtidig (dette er dog ikke lovpligtigt i forhold til GDPR)
  • Opdateret din topmenu til at indeholde de nye undersider
  • Tilrettet din kontaktformular så at man manuelt inden afsendelse accepterer datapolitikken
  • Tilrettet boksen til nyhedsbrevtilmelding så at man manuelt inden tilmelding accepterer datapolitikken (hvis du har nyhedsbreve i fx Mailchimp)

Jeg garanterer ikke at overnævnte liste er fuldstændig, men det er helt sikkert et godt stykke på vejen.

Har du brug for hjælp til opgaven?

Opsætningen og tilretningen af dit website, kan jeg godt hjælpe dig med, såfremt dit website er lavet i WordPress. Men selve teksterne til datapolitikken og handelsbetingelser for lige præcis din virksomhed, er så individuelle og vigtige, at du er nød til selv at skrive og levere teksten til mig.

Hvis du er i tvivl om indholdet i teksterne eller om hvordan du skal overholde den nye GDPR lovgivning, vil jeg anbefale dig, at du rådfører dig med en advokat eller en GDPR specialist. Dog kommer jeg gerne med links til et par eksempler på tekster såfremt du har brug for inspiration. Fx kan du se både popup og læse handelsbetingelser og datapolitik på mit eget website eller se et par skabeloner her http://minecookies.org/skabelon-til-cookie-og-privatlivspolitik/ og her http://holbaek-ts.dk/privatlivspolitik/

Alle opgaverne herover (med undtagelse af tekster), kan jeg tilrette og opsætte for dig på ca 3 produktionstimer svarende til 2100,- ex moms.

Med i prisen er samtidig, at jeg får dit website opdateret til den seneste version af WordPress, temaudgave og plugins.

Det er naturligvis helt op til dig, at beslutte om du vælger at få websitet tilpasset til de nye lovkrav via mig eller om du selv har mod på at kaste dig ud i opgaverne. Vær opmærksom på at jeg ikke GDPR specialist eller kan rådgive dig om GDPR, så tag i en juridisk rådgiver hvis du er i tvivl om hvordan du skal håndtere GDPR i netop din forretning.