I næste måned – den 18. april 2018 har jeg fået æren af at være dommer til den kommende konkurrence for gymnasieelever som dyster om at komme med den bedste iværksætteridé.

Dommer til Business Innovation Games Danmark 

Jeg skal sammen med mine med-dommere finde det bedste projekt og glæder mig til at se deres forretningsplaner, høre deres pitches og ikke mindst se deres begejstring for deres projekter. Vores vinderhold sendes videre til den store finale ugen efter i København.

Det bliver en spændende dag!

Gymnasiernes entreprenørskabskonkurrence kræver forberedelse

Som en del af forberedelserne til konkurrencen besøgte Greve Gymnasium Greve erhvervscenter i denne uge. Her underviste jeg de 7 hold som stiller op til konkurrencen i Kundemagneternes fore kundetyper og de blev meget klogere på hvordan de kunne bruge dem aktiv til at udviklingen af deres produktidé, deres forretningsplan og få et langt skarpere pitch.

Unge hjerner og ideer er fantastiske! De havde alle nogle virkelig gode projekter i gang.